Produkter
Privatkunder får altid et prisoverslag og en beskrivelse af, hvilke ydelser der indgår i bistanden. Hvis sagen skulle udvikle sig anderledes end forventet, vil alle kunder omgående blive orienteret, med henblik på at undgå uventede omkostninger.
Vi har også disse særlige tilbud på nettet:
Registrering af skøde: 2.500 kr.
Vi tinglyser dig som køber af en fast ejendom og sørger for alle fuldmagter hvis du ikke har NemID. Vi rådgiver ikke om handlen og gennemgår kun de dokumenter der er nødvendige for den tinglysningsmæssige registrering. Der betales tinglysningsafgift af overdragelsessummen (min. den offentlige vurdering) typisk 0,6 % + 1.400 kr.
Køberrådgivning: 4.500 kr.
HUSK at du kun skal skrive under på købsaftalen med forbehold for advokats godkendelse. Meddel mægleren at advokat Niels Ulrik Ottesen skal godkende din handel. Du taler med en af vore jurister, som personligt har gennemgået din handel. Vi læser alle handlens dokumenter herunder for eksempel tingbogsoplysning, servitutter, ejendomsskatteopkrævning, BBR, kommunale oplysninger, miljøoplysninger, brandpolice, ejerskifteforsikringsvilkår, grundejerforenings vedtægter og regnskaber, ejerforenings vedtægter og regnskaber. Vi rådgiver dig om den pris der er aftalt og drøfter eventuelle forbehold der skal tages i handlen. Ofte tjener du disse penge hjem ved ændringer i handlens vilkår.
Refusionsopgørelse: 2.500 kr.
Vi indhenter al nødvendig dokumentation til brug for fordelingen af udgifter imellem køber og sælger. Herunder blandt andet ejendomsskatteopkrævningen, bygningspolice, ejerskiftepolice, terminsopkrævninger hvis handlen ikke er kontant, forbrugsopgørelser hvis der ikke findes slutopgørelse. Vi opstiller refusionsopgørelsen og sørger for accept fra både køber og sælger.
Pensionsægtepagt: 2.500 kr.
Vi laver en ægtepagt for dig og din ægtefælle eller registrerede partner, således at I ligedeler alle Jeres kapital- og rate pensioner. Vi sørger for tinglysning af ægtepagten. Tinglysningsafgiften udgør kr. 1.400 og betales udover ovennævnte beløb.
Testamente: 2.500 kr.
Vi laver et testamente til dig og eventuelt din ægtefælle efter en samtale med en af vore advokater. Mulighederne er mange – vi lytter til Jeres ønsker om for eksempel særeje for børnene, maksimal arv til den længstlevende, udpegning af forældremyndighedsindehavere hvis en skulle gå bort mm. I skal selv på notarialkontoret for at underskrive. Et gebyr på 300 kr. skal betales til notaren. Skilsmisse: 4.500 kr.
Prisen er baseret på møder med advokat og telefonisk rådgivning ved advokat af en total varighed på 2 timer samt en bodelingsoverenskomst, som de tildigere ægtefæller selv i hovedtræk er blevet enige om, men blot skal omsættes i en aftale der holder. Modparten forventes at have egen advokat. Jeg vil gerne kontaktes:
|